OM STOVELL

Hej og velkommen til.

Jeg hedder Simone, og det er mig der står bag STOVELL.

Stovell er mit efternavn, og for mit vedkommen stammer det fra min familie på Bermuda.

Navnet STOVELL har jeg altid haft ganske kært, bl.a. fordi det her i Danmark, kun er vores lille familie der hedder det. Derfor var det også helt naturligt, at det var dét navn min lille biks skulle have.

Det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle sy. Indtil min første barsel, var sidste gang jeg syede, faktisk helt tilbage i folkeskolen da vi tog symaskinekørekort. Men min krop er åbenbart ikke egnet til det der graviditet, så alle tre gange er jeg blevet fuldtidssygemeldt med slem bækkenløsning, allerede omkring uge 13.

Så i de lange perioder, har jeg syet ting til eget forbrug, til den kommende baby. Sidste gang holdt det dog ved efter endt barsel, og i slutningen af december 2018, besluttede jeg lidt spontant, at prøve lykken med min lille biks.

01.01.2019 blev den spontane beslutning til en reel virksomhed, med eget cvr nr.

Som skrevet har jeg tre børn, samt en skøn mand 🖤 sidst nævnte er også selvstændig, og har været det i mange år, og han arbejder nærmest døgnets 24 timer. Derfor kan der til tider også gå lidt længere end forventet, med at besvare beskeder, sy produkter eller at få dem afsendt. Børn og familie kommer nu engang først.

Alt hos STOVELL er håndlavet i Danmark, af mig – og mit ønske er, at skabe unikt og lækkert tilbehør til vores kære små.

Som et led i zerowaste/ upcycle tankegangen, bliver det meste overskudsstof gemt, og tryllet om til fine hårprodukter.

Jeg er mere end taknemlig for alle jer der følger, og køber, det betyder så uendeligt meget.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere